Spændende beretning om vaginal tvillingfødsel
Det var en lang og hård graviditet. Først bækkenløsning fra ca uge 15, hvor jeg var lænket til sengen, efterfulgt at truende for tidlig fødsel pga forkortet livmoderhals (uge 30), og så kom svangersskabsforgiftningen omkring uge 35..
Jeg var til det daglige tjek på fg pga svangersskabsforgiftning (36+4), da mine blodplader, nyretal og blodtryk blev ved med at gå i den forkerte retning, valgte lægen at ville sætte mig i gang samme dag.
Så jeg var inde og blive tjekket hvordan de nemmest kunne gøre det. Min livmoderhals var forsvundet og var 3cm åben, så de kunne nemt bare tage mit vand. Begge piger lå i hovedstilling, og tvilling 1 havde sat sig fast i mit bækken en uge forinden.
Klokken 14.30 tog de vandet fra Emilie og hold da op – man er virkelig ikke i tvivl når vandet går – hvor var det varmt og en KÆMPE sø 😂
Jordemoderen anbefalede at lægge en epidural pga mit høje blodtryk og i tilfælde af at det blev til aks, som man nogle gange bliver nødt til med tvillinger.. Til folk med bækkenløsning; epiduralen var en LIFE SAVER. Havde absolut INGEN smerter i mit bækken og kunne sprede benene og dreje mig rundt uden nogle problemer.. det har jeg seriøst ikke kunne gøre i 3 måneder!! 😀
Jordemødrene gav mig derefter 2 timer for at se om min krop selv ville danne veer eller om jeg skulle på ve-drop. Heldigvis havde min krop absolut intet imod at danne veer. De trillede ind hver 3-5. minut og vildt nok kunne jeg INTET mærke pga epiduralen. Det var så surrealistisk.
Klokken 18 var jeg 5 cm åben og der var stadig veer (som jeg ikke kunne mærke) så jeg snakkede med jordemødrene om at tage en lur.. men pludselig begyndte jeg at få mere ondt.. de gav mig noget ekstra smertestillende, men det så ikke rigtig ud til at hjælpe… jeg fik dem derfor til at tjekke mig igen omkring klokken 20 hvor de kunne konstatere at jeg var 8,5 cm åben og Emilie (Tvilling 1) var så lavt i bækkenet at epiduralen derfor ikke rigtig virkede længere..
Klokken 21.50 kunne de konstatere at jeg var 10 cm åben og her gik pressefasen igang.
Det må jeg indrømme nok er det mest smertefulde jeg nogensinde har oplevet i hele mit liv.. og jeg er ret overrasket over at man faktisk kan presse forkert? Men ihvertfald hjalp det mig at jordemoderen trykkede der hvor jeg skulle presse, da jeg fandt ud af hvordan jeg lige netop skulle presse.
Klokken 22.24 blev Emilie født: 46 cm lang og vejede 2350g.
Hun kom direkte over i lægernes arme og jeg fik at vide at hun var fin og havde en apgar score på 10, så jeg var lettet.
Imens at jeg blev mandsopdækket af en jordemoder, som skulle stå HELT tæt op af mig og lægge et pres på min mave, så Tvilling 2 ikke lige pludselig vendte sig rundt, nu hvor der var blevet så god plads.
Imens jeg skulle presse og fokusere på at få Tvilling 2 ud, kunne jeg høre at der lige pludselig blev slået alarm og pludselig var der 10 ekstra mennesker på stuen. Emilie (tvilling 1) var stoppet med at trække vejret og de var i gang med at få hende i gang igen. Jeg må indrømme at alt herimellem og veerne og fødselen af Liv er en stor ”blur” fordi jeg var meget fokuseret på om Emilie var okay, og at alt var som det skulle være.
De endte med at køre Emilie på neonantal og imens fødte jeg Liv.
Min kæreste tog med Emilie.
Klokken 22.42 blev Liv født; 47cm lang og vejede 2590g.
Liv kom direkte op til mig og lå. Hun kom direkte til brystet og jeg fik lov til at ligge med hende, imens at jeg blev syet. Jeg er bristet 2 steder; men det er gudskelov kun 1. Grads bristninger. Efter 2 timer fik jeg endelig lov til at blive kørt på neonantal. Her lå Emilie med cpap, drop med sukker og sonde hvor hun fik mme i….
Her til morgen har de det begge godt. Liv er rigtig god til at tage fat om brystet mens Emilie ikke er helt med, men det kan måske skyldes at hun har sonde så ikke er så sulten.
Her om lidt skal vi oplæres i hvordan jeg dobbelt-ammer – det er godt nok spændende og samtidig er jeg vildt nervøs for at jeg ikke producerer mælk.
Jeg selv er mega smadret i skridtet og meget meget træt. Men også meget meget glad <3<3
…..Historien er endt meget lykkelig trods den lidt hårde start.
Emilie kom af c-pap efter 1 dag. De fik begge sonder pga. den lave fødselsvægt men på dag 9 røg sonderne af, og derfra kunne jeg producere nok mælk til dem begge <3 Vi kom hjem fra hospitalet på dag 11.