En velovervejet hjemmefødsel efter tidligere kejsersnit
Søndag d. 7/10 nåede jeg at sætte alle på benene da jeg for alvor troede at fødslen gik i gang.
Svigermor nåede at komme kl.7 om aftenen efter en hel dag med veer.
Og deromkring gik de i stå.
De startede igen lidt over midnat og holdt mig vågen hele natten, indtil de gik i stå igen om morgen. Jeg var nedslået, træt og sur.
Tirsdag gik og onsdag kom uden noget. Der var min termins dato og jeg begyndte at forberede mig til at gå over tid.
Jeg hentede pigerne, vi hyggede og om aften da de var blevet puttet, faldt min mand og jeg i snak om alt muligt. Midt i vores diskussion, skulle jeg holde pauser da mine plukveer begyndte at tage pusten fra mig. Min mand bemærkede at jeg havde mere ondt og at de kom ret regelmæssigt. Det gik ikke op for mig hvad der var. Jeg sendte ham i seng og efter et par timer var jeg ikke i tvivl.
Jeg ringede til svigermor og fik hende op ad sengen. Og så ringede jeg til min jordemoder.
Det viste sig at hun havde hvilepause og jeg blev omstillet til fødegangen, som vil have mig ind om et par timer.
Det gik slet ikke op for dem at jeg var sat til hjemmefødsel på trods af mit tidligere kejsersnit.
De lover at finde en anden jordemoder som kan komme, og at vedkommende nok skal ringe til mig. Da telefon ringede, gik den i udu og jeg kunne ikke svare, så jeg måtte vække manden og sætte ham i gang med alt muligt.
Jordemoderen var nu på vej, børnene sov inde ved side af, karret skulle klaregøres og taxaen med jordemoderting var send ud.
Kl. var omkring 2 da jordemoderen kom. Hun undersøgte mig og konstaterede at jeg var 5 cm åben og kunne hoppe i karet. Hun skulle tilkalde en ekstra jordemoder og hendes jordemoderstuderende var også på vej.
Det hele gik ret stærkt, så kl 4.15 vækkede vi min store pige, der skulle være med til fødslen. Der var alle andre kommet frem også min svigermor. Min datter sad og spiste Filur is, imens jeg klarede mine veer.
Desværre viste det sig at lillebror ikke ville rotere ned i mit bækken, og det resulterede i at jeg ikke kunne åbne mig den sidste cm.
Min jordemoder nåede at kom på vagt igen og kom omkring kl.7. Der nåede i alt 7 personer forbi den dag – der var gang i huset men jeg bemærkede det ikke. Vores mellemste vågnede selv kl.6:30 og farmor fulgte hende i børnehave, efter de havde spist morgenmad.
Alt var stille og roligt på trods af smerterne. Jeg lå i karret det meste af tiden og nød udsigten af solopgang over vores have. Det var så skønt med det smukke efterårssyn.
Det var lige som jeg forestillede mig at det ville være.
Da vi nåede til et punkt hvor der ikke skete så meget, begyndte de at rykke på mig og forsøgt alt muligt til at få veer og lillebror i gang. Det inkluderede akupunktur, rebozo, toiletbesøg, hænge fra sengen mens 3 mand holdt mig, nulre brystvorter m.m.
Alt i alt var det smertefuldt og intens.
Kl.11 skete der ikke mere og jeg blev truet at vi snart skulle pakke og køre mod sygehuset. Jordemoderen forslog til sidst at hun kunne holde min livmoders kant imens jeg pressede.
Og med brøl og sved lykkedes det at få ham ud kl.11:42, med storsøster som heppekor.
Og så var det godt og smukt. Han var en kæmpe baby i forhold til min vægt: 4060 g og 53 cm (pigerne var omkring 3200/3500 født 13 dage over tid).
Jeg elskede roen jeg havde. De hjemlige omgivelser og hvor meget jeg kunne gå ind i mig selv og lytte til min krop.
Jeg er glad og taknemlig at min krop kunne klare det og at jeg fik opfyldt min store ønske.