Historien om en hjemmefødsel der blev aflyst og en baby der var ligeglad og alligevel ankom derhjemme
Fredag d. 15. ringer jeg til min læge, da jeg er begyndt at have kløe over hele kroppen. Får tid til en blodprøve om mandagen. Denne blodprøve bliver dog bare leveret for sent til laboratoriet, så holdbarheden er overskredet… 😒 Ny blodprøve bliver taget om onsdagen.
Jeg logger på sundhed.dk om aftenen for at se om der er kommet nogle brugbare resultater, og kan se, at jeg har alt for højt levertal!
Ringer fluks til min jordemoder ( fra kendt jordemoderordning) og hører hende af, på trods af at jeg ellers havde en aftale om at snakke med lægen torsdag morgen. Hun ringer ind til OUH for at høre lægerne af. Vender tilbage, at jeg skal have en ny blodprøve torsdag morgen – fastende – for galdesalte
Der skal desuden også tages en ctg-kurve af baby og vi får en tid med en obstetriker.
Efter 5 timer på OUH (2 blodprøver, urinprøve, 3 scanninger, hjertelydskurve og det hele) bliver vi sendt hjem med en besked om, at jeg skal igangsættes 40+0 på sygehuset. Hjemmefødsel er ikke længere anbefalelsesværdigt grundet levertallene.
Og jeg skal vende tilbage, hvis jeg mærker mindre liv (havde de sidste par dage kun haft minimalt med fosterbevægelser)
Lettere slukøret tog vi så hjem, og prøvede at indstille os på den nye besked. Og frygten for fosterdød lå i baghovedet konstant.
Fredag aften begynder jeg at overveje, hvad jeg så skal have pakket i hospitalstasken og går i gang med at vaske tøj. Mens jeg står med alt vasketøjet får jeg pludselig nogle rimelig kraftige plukveer, eller var det veer?
Jeg timer veerne, og de kommer med 2 minutters interval og varer alle i 1 minut. Min mand snakker i telefon, så ser lige tiden an. Efter 15 minutter beder jeg ham lægge røret på, og fortæller, at jeg altså har veer!
Han betragter mig lidt, hvorefter vi hurtigt bliver enige om at ringe til jordemoderen. Hun havde tilfældigvis netop læst i min journal, og hun kunne ikke se, at jeg ikke kunne føde hjemme, så det er planen. Vi skal så til at afdække sengen og gøre klar.
Hele huset roder, alt er kaos.
Alle hjemmefødselstingene er netop lagt væk. Men storesøster sover! Får ringet til min fødselshjælper og giver hende besked.
Efter at sengen er klargjort beder min mand mig om at lægge mig derop, hvorefter jeg er rimelig afvisende, fordi jeg skal da ikke føde nu. Lægger mig til sidst derop.
Så siger min mand, at jeg altså også skal smide bukser og trusser!
Men ikke om jeg vil ligge der med numsen bar! Han hiver dem dog af mig og siger, at jeg er ved at føde. Imens bider jeg lidt i min hovedpude for ikke at skulle skrige for højt af smerte. Jordemoderen kommer!
Hun lytter kort lige på babys hjerte, undersøger mig og så går vandet! Grønt fostervand ud over det hele. Hun får mig om på ryggen og siger, at jeg skal presse. 3 minutter senere har jeg født min søn 😳
19 dage før termin. Fire uger tidligere end jeg fødte storesøster.
Men ingen bristninger denne gang 💪
56 minutter fra jeg mærket den første ve tog det. 30 minutter efter at vi ringede til jordemoderen