Min tredje fødsel

Fødselsberetning: Barn nr 3

Efter en meget nervøs 4. graviditet, løb vandet pludselig ned af benene på mig en eftermiddag 38+6. Uh….nu var det nu 🙂

Procedurerne var blevet ændret siden sidst, så denne gang skulle jeg ikke hentes med ambulance og køres ind som de 2 første gange. Men der skete bare ikke mere… :-O Der kom ikke mere vand og ingen veer, kun en smule murren.

Det viste sig at det kun var forvandet der var gået, så lærte jeg noget nyt igen 😉

Der er 2 fosterhinder, med en smule væske imellem, og der var kun gået hul på den yderste her. Det var lidt underligt, fordi vi vidste at det ville gå stærkt og vi havde fået besked på at køre med det samme der var veer, fordi jeg sidst var gået fra ingen tegn på fødsel, til 10 cm åben på 2 timer. Så vi var i alarmberedskab og samtidig skete der ikke noget som helst 😉

Endelig…kl 17, ca 45 min efter forvandet gik, så kom det store plask…og veerne kom med det samme. Små og korte, men intense. vi ringede efter bedsteforældrene til de store og fik kastet lidt hurtig aftensmad indenbords og kørte så ind på FG.

På vejen til fødegangen skal vi over ikke mindre end 3 broer og det oplever jeg for første gang siddende i en bil -AV!! De der bump op igennem hele kroppen, det var næsten for meget :-O

Vi ankommer til FG halvanden time efter vandet gik, jeg er 5 cm åben og husker skuffelsen…”hm…så kommer det jo alligevel ikke til at gå hurtigt”.

Jeg beder om at komme i fødekarret. Jordemoderen går igang med at fylde det op. Imens fortæller hun at der lige er kommet 2 andre tredjegangsfødende ind og de er begge længere end mig, så hun bliver nødt til at gå men at jeg bare skal ringe efter hende, hvis jeg skal bruge hende. Samtidigt fortæller hun at de ringer vagtjordemoderen ind, så der er en til mig, når jeg kommer til at skulle føde.

Jeg kommer i karret…ahhhhh.. Det varme vand, som omslutter en, det lindrer så godt og pludselig er kroppen ikke længere en strandet hval, men en aktiv medspiller i at få bragt baby til verden <3

Jeg flyder bare rundt der og arbejder med mine veer, det er okay, det er hårdt, men ikke umuligt… En ve af gangen, stille og roligt… 🙂

J

 

Jeg mærker efterhånden at det presser på toppen af veerne og i det samme kommer en JM ind af døren. kl er 19.50.

Jeg presser spontant på næste ve og baby kroner. Jm kommer flyvende over til fødekarret, hun anede jo ikke at jeg var så langt 😉 Jeg ønsker selv at tage imod, så Jm må bare se på. På næste ve kl 19.54 fødes baby, hun smutter lige ud i mine arme og jeg tager hende op på brystet. <3

Den der følelse af selv at tage imod hende. Jeg følte for første gang at det mig der fødte <3

Og at baby ikke blev hjulpet ud af en JM..det var MIG der gjorde det. Det var en meget empowering oplevelse for mig!!

(Jeg fødte i øvrigt før de 2 andre tredjegangsfødende 😉 )