Et kejsersnit er også en fødsel..
Elisa venter nummer 2 og hun og hendes mand har besluttet sig for at lillesøster skal fødes ved planlagt kejsersnit.
Her kan du læse om de mange og gode overvejelser som de har gjort sig.
Elisa fortæller…
Der er nu små 3 uger til vores andet barn melder sin ankomst og i den anledning har jeg fået lov til at dele min (og vores) overvejelser om hvordan den kommende fødsel skal foregå.
Vores førstefødte meldte sin ankomst på en af de varmeste dage i 2014. Efter en 24 timers planmæssig fødsel der pludselig var gået i stå, blev vi kørt til operationsstuen lige så snart de var klar, hvor jeg fik lagt epiduralblokaden og hvor operationen gik i gang. Klokken 17:32 den 18. juli 2014 blev vores søn født ved et akut kejsersnit og ligeså snart mine hænder var fri af ledninger, kom han op og lå på mit bryst. I det sekund jeg så ham, skænkede jeg ikke længere måden han var kommet til verden på, en tanke. Nu var han her. Det var det vigtigste.
Det tog mig dog alligevel lang tid at komme mig over fødslen. Udover de helt åbenlyse udfordringer, som mange oplever efter en stor operation, var jeg også drænet. Jeg kunne mærke at min krop havde arbejdet i 24 timer for derefter at blive skåret og trukket i og lappet sammen igen. Det eneste jeg kunne overskue var amningen. Min jordemoder har efterfølgende sagt at vores søn var mit oxytocin-plaster. Men også rent psykisk var jeg drænet. Jeg følte at jeg havde fejlet som kvinde. Når jeg blev spurgt til fødslen, gjorde jeg meget ud af, at jeg havde haft veer og at jeg havde født i en eller anden forstand, men der skulle gå omkring et år før jeg fandt fred med hvordan var gået – at mit kejsersnit også var en fødsel.
Kan man bestille et kejsersnit?
Vores dejlige søn er nu snart tre og som skrevet venter jeg lillesøster der kommer til verden lige om lidt. Faktisk kender vi den præcise dato, for lillesøster kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Fordi der ikke er nogen medicinsk indikation bag at jeg skal have kejsersnit, kaldes det et kejsersnit på maternal request – altså, et kejsersnit som jeg har ”bestilt”. I praksis forholder det sig dog helt anderledes og der har ikke været noget bestillingsarbejde over det.
Da jeg stod med den positive graviditetstest i hånden i sommers, var jeg ret overbevist om at jeg skulle føde ved VBAC ( vaginal birth after c-section) – altså, en vaginal fødsel efter kejsersnit. Min tilgang til alting har dog altid været at dissekere til mindste detalje og derfor læste jeg alt hvad jeg kunne finde om emnet, for at finde ud af hvilke risici og fordele der var forbundet med VBAC. Jeg deltog i en fødselskonference med ene jordemødre for at samle viden og jeg meldte mig ind i grupper på Facebook der omhandlede emnet, for at læse personlige erfaringer. Jeg fandt rapporter fra Sundhedsstyrelsen og udenlandske studier og forsøgte at danne mig et samlet billede af hvordan min kommende fødsel kunne komme til at forløbe og hvad der kunne ske undervejs.
Som min første jordemoderkonsultation nærmede sig, kunne jeg dog godt mærke at jeg ikke var så sikker på VBAC som jeg havde været tidligere. Faktisk pegede alt det jeg havde læst kun i én retning – nemlig at det planlagte kejsersnit ville være det rigtige for mig og de overvejelser tog jeg med til min jordemoder som anbefalede at jeg fik snakket mine tanker igennem med en fødselslæge der kunne svare mere specifikt i forhold til statistik og risici ved operationer. Det var en rigtig imødekommende fødselslæge jeg snakkede med og selvom jeg ærlig talt havde forberedt mig på kamp, blev det aldrig andet end en behagelig samtale hvor vi vendte hver eneste risici ved en planlagt versus akut operation og så selvfølgelig en vaginal fødsel og til sidst blev enige om jeg skulle have et planlagt kejsersnit. Fødselslægen lagde især vægt på at jeg havde forberedt mig, så jeg vidste hvad jeg valgte til og fra. Han lagde vægt på at min mand har planlagt forlænget barsel og han lagde vægt på at det ikke skyldtes kosmetiske overvejelser.
Jeg vil gerne kort ridse op hvorfor jeg har ønsket et planlagt kejsersnit. De primære årsager er at risikoen ved en potentiel akut operation er større end ved en planlagt operation. Derudover er der ved VBAC altid en risiko for at det gamle ar kan briste. Risikoen er minimal og det sker meget sjældent – hvis det sker, betyder det dog at man har meget kort tid til at få barnet ud på grund af de følger der kommer med en ruptur. Den tredje, men måske vigtigste årsag er, at jeg mistede ejerskab og kontrol da min søn blev født og ikke mindst tabte mig selv i forløbet efterfølgende, fordi min krop og min psyke var så hårdt medtaget på alle leder og kanter.
Selvom man kan argumentere for at størstedelen af alle fødsler indebærer en vis form for kontroltab og komplet udmattelse efterfølgende var det, for mig, så grænseoverskridende at min krop på 30 minutter overgik fra at have arbejdet aktivt på at hjælpe min søn til verden, til at blive en giga, paralyseret hval på et operationsbord, der de efterfølgende to måneder led alverdens skavanker som følge af 24-timers aktiv fødsel og efterfølgende akutte operation.
Ved et planlagt kejsersnit er hele affæren med paralyseret hval selvfølgelig et faktum igen – forskellen fra sidste til denne gang, er dog at jeg har mulighed for at forberede mig selv, min krop og mit barn bedst muligt.
Da jeg var til den sidste jordemoderkonsultation, kiggede min jordemoder undrende på mig og sagde med forundring i stemmen: ”Men, du er jo slet ikke bitter?” Og derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke synes at den ene måde at føde på er mere rigtig end den anden og at jeg ikke tænker dårligt om eller ikke kan unde kvinder der har fantastiske vaginalfødsler, deres oplevelse. Jeg tænker heller ikke på mig selv som ”en kvinde der ikke kan føde”. Jeg er helt afklaret med at det her er noget jeg aktivt har valgt til og det skyldes ikke at jeg er bange for at føde, at jeg ikke har lyst til at føde, at vores datter skal have et bestemt stjernetegn eller at hendes fødsel skal passe i forhold til min mands arbejde eller vores øvrige planer. Jeg synes stadig at vandfødsler er magiske og jeg kan godt glæde mig over at en veninde har haft en dejlig fødselsoplevelse. Kernen i det hele, for mig, er at det planlagte kejsersnit er det helt rigtige for mig og at beslutningen er truffet på et velovervejet grundlag.
Hvordan forbereder man sig på et kejsersnit?
Det er vigtigt for mig, at forsøge at give lillesøster de samme, eller i hvert fald næsten de samme, vilkår som et barn der bliver født vaginalt. Selve det at blive født vaginalt – altså barnets vej igennem fødselskanalen spiller en stor og vigtig rolle, fordi det betyder at barnet får et skud bakterier der sætter skub i hele systemet – særligt fordøjelsessystemet. Mælkesyrebakterierne hjælper os blandt andet med fordøjelsen af maden. Der er dog også konsensus omkring at mælkesyrebakterierne kan have betydning for om barnet udvikler eksem, irritabel tyktarm og luftvejsinfektioner. Af helt åbenlyse årsager får lillesøster ikke de bakterier – i hvert fald ikke på samme måde.
Børn der fødes ved kejsersnit kan dog få mælkesyrebakterier på anden vis og man kan selv hjælpe det godt på vej. Følgende er udelukkende hvad jeg selv har gjort – man kan helt sikkert gribe det an på flere måder.
Ekstra probiotika
Fordi lillesøster ikke kommer til verden ved en vaginal fødsel har jeg blandt andet forberedt mig ved at øge mit eget indtag af mælkesyrebakterier, da de både vil være til stede på min hud (fx ved brystet, hvor lillesøster kommer til at mosle rundt når hun kommer ud) og i min mælk som lillesøster får ligeså snart hun kommer til verden og kravler op til brystet. Amning i 12 måneder eller længere er desuden rigtig godt for små kejsersnitters tarm- og immunsystem og derfor skal lillesøster selvfølgelig ammes lige så længe hun har lyst (ligesom storebror der også er en kejsersnitte og i øvrigt stadig ammes).
Jeg har tager probiotika-tilskud siden 3 måneder til termin. De findes i et gigantisk udvalg. Jeg tager Symbiflor+ som er et tilskud af levedygtige mælkesyrebakterier.
Jeg drikker også vandkefir i stride strømme. Vandkefir er en levende bakteriekultur, små klare gryn, som via fermentering giver den skønneste, læskende drik spækket med mælkesyrebakterier. Jeg har tilsat forskelligt frugt for at give ekstra smag og min mand og min søn drikker det også. Alt hvad jeg kan komme i nærheden af, af fermenteret mad ryger ned – indtil videre har det primært været sauerkraut og jeg må nok desværre indrømme at lige præcis denne kilde til mælkesyrebakterier ikke har været så stor en del af kosten som den kunne have været. Jeg ville egentlig have fermenteret selv, men så var der pludselig kvalme, en stor mave, bækkensmerter og sørme også en hverdag der lige skulle hænge sammen ligeså. Jeg har købt sauerkraut over nettet på helsesiderne – det kan garanteret også fås i den lokale helsekost.
Vaginal podning
En anden, alternativ, måde at sikre at lillesøster får et skud af de gode bakterier, er ved at sørge for at hun får direkte adgang til de bakterier hun ville have mødt hvis hun var blevet født vaginalt. Derfor har min mand og jeg (jeg har den sejeste mand!) besluttet os for at lave en vaginal podning. Jeg laver selve prøven og min mand har sagt ja til at pode. I sin enkelthed går det ud på man fører en steril gazeserviet vædet med sterilt saltvand op i skeden halvanden times tid inden fødslen. Et kvarters-tid inden fødslen, tager man gazeservietten ud igen og placerer den i en steril beholder. Når barnet er født tørrer man barnets ansigt, krop og eventuelt også det øverste af mors bryst med servietten. Ja, det lyder ikke videre charmerende og da jeg tog på apoteket for at købe ind til projektet, så de også meget mærkelige ud i hovederne. Vi har endnu heller ikke fået bekræftet af fødestedet om det kan lade sig gøre i forhold til infektionsrisiko eller andre protokoller, men vi er positive indtil der er anledning til andet.
Udmalkning
Udover at proppe mig med probiotika og handle ind til en vaginalpodning, malker jeg også råmælk ud og opbevarer i små 10 mL-engangssprøjter i fryseren. Dette er for at sikre at lillesøster kun får min mælk, hvis der skulle opstå komplikationer under operationen eller efterfølgende, således at vi bliver adskilt. Fordi hun ikke kommer til verden på samme måde som børn der fødes vaginalt vil hendes tarmsystem være en smule mere sårbart og derfor vil vi gerne undgå at hun skal have modermælkserstatning, der kan forårsage allergi og generelt mere udsat tarmsystem. Man anbefaler som udgangspunkt at malke ud fra omkring 37, hvis der er risiko for, for tidlig fødsel. Jeg ammer dog også den kommende storebror og derfor begyndte jeg før.
Her kan du se hvordan et hud mod hud kejsersnit foregår.
Elisa fortæller videre…
En varm velkomst
Da jeg var på jordemoder-konferencen med cirka 100 fantastiske jordemødre (og mig som ene ikke-jordemoder) var der et rigtigt interessant oplæg om netop kejsersnit hvor oplægsholderen snakkede om de positive effekter hun havde oplevet ved at forberede barnet på fødslen. Det lyder næsten åndssvagt når jeg skriver det og jeg syntes også det var liiidt fjollet da hun fortalte om det (det var da jeg var overbevist om at jeg skulle lave en VBAC), men hendes tanke bag var, at et barn født ved et planlagt kejsersnit slet ikke har nogen mulighed for at vide at det er på vej til at blive født og derfor godt kan blive en smule ”forskrækket”. Når hun havde fødsler der var planlagte kejsersnit, forberedte hun derfor barnet og opfordrede også forældrene til at gøre det samme dagen eller et par dage før. Så det gør jeg også. Når det er tid til at lillesøster skal ud, vil jeg fortælle hende at det lige straks er hendes fødselsdag og fortælle hende hvad der skal ske. Jeg synes det er en fin tanke, som jeg kan stå inde for.
To be continued..
Lillesøster kommer til verden en dag i maj, på en dato som vi har valgt at holde hemmelig for hovedparten af vores omgangskreds. Dette er til dels for at bevare en smule magi over det at skulle bringe et barn til verden.